PIONÉRCONTAINER MED SOLCELLER OG BATTERI

Læs mere

Reduktionsmål

90%
Reduktion på vores CO2-udledning i Scope 1 og 2 før 2030 (baseline 2021)
40%
Reduktion på vores CO2-udledning i Scope 3 før 2030 (baseline 2021)

Bæredygtighed i Zeppelin Rental Danmark ApS

Bæredygtighed
Projekter
Klimaregnskab
ESG

Bæredygtighed i Zeppelin Rental Danmark ApS

I Zeppelin Rental Danmark har vi i mange år arbejdet med bæredygtighed, inden det hed bæredygtighed. Vi kaldte det ”sund fornuft”. For eksempel når vi isolerede mellem skurvognene for at reducere varmeforbruget og skiftede glødepærerne ud med lavenergipærer for at spare på strømmen.

Nu er bæredygtighed noget, der står højt på dagsordenen overalt, ikke mindst i byggebranchen, som vi som materieludlejer en del af, og som udleder op mod 40 % af Danmarks samlede CO2. Så fremadrettet vil vi målrettet arbejde med at reducere vores påvirkning af miljø og klima.

De bæredygtige løsninger ligger i feltet mellem mennesker, miljø og økonomi

Gennem vores deltagelse i to virksomhedsprogrammer med fokus på bæredygtig forretningsudvikling – GCO (Grøn Cirkulær Omstilling) og SMV Grøn – i henholdsvis 2020-21 og 2022 har vi fået uvurderlig inspiration og sparring til at komme i gang med vores grønne rejse. Undervejs i GCO-projektet besluttede vi at arbejde med den tredobbelte bundlinje. I praksis betyder det, at vi vil skabe løsninger, der i videst muligt omfang inddrager både menneskelige, miljømæssige og økonomiske faktorer.

Hele organisationen er med på rejsen

I starten af 2022 investerede vi i en fastansat bæredygtighedskonsulent. Han skal være med til at sikre, at Zeppelin Rental Danmark har fremdrift i arbejdet med den bæredygtige forretningsudvikling. Bæredygtighedskonsulenten er desuden bindeled mellem ledelse og organisation, som er repræsenteret i vores bæredygtighedsudvalg, der består af 7 medarbejdere, der alle i 2021 tog en uddannelse i bæredygtig forretningsforståelse på et akademimodul (5 ECTS-point) på Zealand Erhvervsakademi – kolleger, der kommer fra forskellige egne af organisationen og er vigtige aktører og ambassadører på vores grønne rejse.

Dokumentation

Da vi igangsatte de første konkrete projekter, var det vigtigt for os, at det var muligt at måle effekten af vores tiltag, så vi hele tiden ved, om vi er på rette vej. For målet er, at vi hele tiden kan se, om vi har performet. Alle de data, vi høster fra de forskellige projekter, samles nu hvert år i en klimarapport.

Læs klimarapport 2021 her.

Du kan følge med i vores arbejde med at blive en mere bæredygtig virksomhed her på hjemmesiden og på de sociale medier.

FN's verdensmål - en fælles referenceramme

Vi har valgt at tage afsæt i FN’s 17 verdensmål i vores arbejde med at skabe en mere bæredygtig forretning. De er en unik fælles referenceramme på tværs af geografiske, nationale, sproglige, organisatoriske og forretningsmæssige grænser i arbejdet med at reducere menneskets klimaaftryk og skabe en mere bæredygtig verden. Vi har især fokus på to af målene, fordi de er særligt relevante for vores virksomhed: Nr. 7 og nr. 12.